Nå dine mål med SMART modellen

Få succes med SMART modellen, som sikrer dig motivationen til at nå dine mål. Forandring kræver handling, så for at opnå effektivitet og succes kræver det at du følger en plan. Læs her og få en guide, som sikre dig konkrete trin til at nå i mål med din professionelle og personlige succes.

Kender du det? Du sætter dig et mål og du er topmotiveret. Så motiveret, at du faktisk slet ikke kan vente til du ER i mål. De første par dage, måske uger, går det helt som planlagt. Du holder et højt tempo så det går stærkt, præcis som du havde håbet for at bevare din motivation. Men pludselig rammes du af hverdagen, stress og et manglende overskud. Dit mål rykker sig længere og længere væk fra dig, tempoet er tabt – du fristes til at give op.

Har du overvejet om dit mål var realistisk?
Var det overhovedet realistisk at du kunne nå dit mål på den tid du havde sat dig for?
Tit bliver vi grebet af stemningen og motivationen til at forandre og så kaster vi os direkte ud fra 10 meter vippen, uden først lige at have overvejet hvordan vi sikre at det ikke ender i en maveplasker.
Derfor vil jeg gerne give dig et simpelt værktøj med, der fremadrettet kan sikre dig, at dit mål også bliver realistisk og i et tempo der netop passer til dig, dit liv og din hverdag – for husk nu på, uanset hvor langsomt du går, så overhaler du fortsat dem i sofaen.

SMART modellen
Du kender den måske. Det er nemlig ikke uden grund, at den hedder en SMART model. Med modellen laver du nemlig et SMART mål, som er et værktøj til at du bliver helt konkret på HVAD dit mål er, hvor MOTIVERET du er og ikke mindst, om det er realistisk.

S – Specifik
Formuler dit mål så præcist, at en anden ville kunne kopiere det. Og sørg for, at det er et mål hen imod noget.
F.eks. “Jeg vil gerne sove mindst 7 timer hver nat”

M – Målbart
Dit mål skal kunne vises/fortælles/ses/mærkes/måles osv.
F.eks. “Når jeg går i seng hver aften, og kan stille mit vækkeur 7 timer frem”

A – Attraktiv
På en skala 1-10 skal du være over 8 i motivation for at nå dit mål
F.eks. “Det vil give mig mere energi og overskud, jeg vil ikke føle det som om, jeg har tømmermænd, jeg vil blive gladere, og jeg vil ikke have så stor lyst til søde sager. “

R- Realistisk
Sæt barren så højt, at du kan nå den. Og sørg for, at det er noget, du har indflydelse på.
F.eks. “Ja, det er realistisk. Jeg skal bare gå noget tidligere i seng.Og det er kun mig selv, der står i vejen for det. (Så hvis du har børn der forstyrrer din nattesøvn, så vil det være knap så realistisk, fordi det er uden for din indflydelse).”

T – Tidsbestemt
Hvornår vil du være i mål, helt præcist, måske med enkelt delmål undervejs.
F.eks. “Om 1 måned skal jeg kunne sige, at det er blevet en fast del af min hverdags rutine, at jeg får mindst 7 timers søvn.

Inden du selv går i gang med at lave dit SMART mål, så er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis du skal bevare motivationen til at nå dit mål, så skal du sikre dig, at du har en effektiv strategi.

Forandring kræver handling!

Derfor er det nu din tur til at lave dit SMART mål ud fra opskriften ovenfor.
Når du har skrevet dit SMART mål, så skal der sættes handling bag for netop at lave en effektiv strategi til at nå dit SMART mål. Så hvad er det allerførste, du skal gøre for at komme tættere på dit mål?

  1. Skriv en detaljeret liste over, hvad du allerede fra i dag kan gøre anderledes, så du fremadrettet sikre, at du når dit mål. 
  2. Lav nu en daglig reminder, som skal minde dig om, hvad der skal til, for at bevare din motivation, så du kan nå dit mål. Skal det hænge på dit køleskab, være en alarm på din telefon, en påmindelse i kalenderen, eller en post-it på dit spejl? 
  3. Nu er du klar, for nu har du en handleplan for, hvordan du sikrer, motivationen til at nå dit mål. Så nu er det op til dig at føre det ud i livet med troen på, at du har det, der skal til, for at du vil lykkes.

Dette er blot en af de mange redskaber som bliver brugt igennem forløbet “Effektivitet & Succes”, så hvis du kunne tænke dig endnu flere redskaber til at nå dine mål kan du læse mere her –>